SUITE OF TOUCH

★★★★☆☆

Talentfulde Camilla Stage har skabt en fascinerende symbiose mellem barokmusik og moderne dans. Publikum danner en cirkel omkring syv hvidklædte midaldrende dansere på den hvide scene, hvor der også er blevet plads til en lille kammertrio.

Begrebet "Suite" bruges her ikke kun til at karakterisere musikken, men giver også et indtryk af den næsten episodiske dans, vi præsenteres for.

I første omgang står eller sidder danserne adskildt. nogle med lukkede øjne, og deres langsomme glidende bevægelser relaterer kun til dem selv. Snart bliver danserene dog opmærksomme på hinanden. Med armene danner de ringe omkring lemmerne på de andre dansere, som dog undslipper behændigt, hvorefter man prøve på en ny.

Senere bliver bevægelserne til berøringer, der dog snart udvikler sig fra noget sart og følsomt til noget aggressivt og voldsomt. Vi kommer med andre ord en række bevægelsesmønstre igennem og bliver bevidst om betydningen af berøringen.

Den velspillende trio diverterer med gyldne klange af komponister som Monsieur de Sainte-Colombe og Marin Marais, men holder også pauser, selvom dansen fortsætter.

SUITE OF TOUCH er ligeledes skøn at skue, og er danserne ikke kun valgt på grund af deres kunstneriske evner, men også på grund af deres etnisk alsidighed, så gør det i al fald ikke forestillingen mindre sympatisk.