★★★☆☆☆
Hele tre instruktører har der været om at instruere en animationsfilm baseret på Astrid Lindgrens “Emil fra Lønneberg”. Ida har nu fået en plads i titlen og det kan næsten kun være gjort i ligestillingens navn for hun foretager sig ikke ret meget i filmen på trods af ønsket om at begå skarnsstreger.
Animationsfilmen henvender sig primært til små børn, og man har derfor sukret universet lige rigeligt til i bløde farver og karakterløse figurer, hvilket Astrid Lindgren formodentlig ville have hadet. Dertil kommer, at Kaya Brüel har så meget luft på stemmen, at hun virker påtrængende irriterende med sin sødladne fortællerstemme.
Så man længes efter de gamle TV- og filmudgaver, hvor Allan Edwalls formidable faderskikkelse kunne skrige, så både børn og barnlige blev en lille smule bange for ham.
Når EMIL OG IDA FRA LØNNEBERG til nød lader sig se, så er det fordi, at man trods alt genkender flere af historierne fra bøgerne. Man har sågar proppet så mange ind i filmen, at den i passager virker episodisk, men det grundlæggende sjove ved Emils spilopper har gudskelov overlevet.
