★★★★★★
Selvom det naturligvis er et irritationsmoment for mange, at Allan Lendorf kun fra tid til anden danser sin glansrolle i KAMELIADAMEN, så tager forestillingen sig stadig ud i prægtig ud på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Faktisk keder man sig overhovedet ikke i de næsten tre timer, forestillingen varer.
Jürgen Rose har skabt nogle overdådige kostumer i udsøgt stil, fint farveafstemt med den æstetisk enkle men lækre scenografi. Frédéric Chopins udødelige toner danner den helt rette baggrund for John Neumeiers opfindsomme koreografi. Det skiftes dygtigt mellem det storladne og det intime, og i orkestergraven huserer Michael Schmidtsdorft og sørger for, at orkesteret får formidlet lidenskaben i KAMELIADAMEN af Alexandre Dumas (den yngre)
Ensemblet virker veloplagt, men opmærksomheden samler sig naturligvis om Marguerite Gautier og Armand Duval, alias Ida Praetorius og Andreas Kaas. Et spændende og attraktivt scenepar, helt på niveau med andre, der har danset disse stjernepartier.
KAMELIADAMEN er med andre ord en triumf på snart sagt alle områder, og må hjertens gerne finde sin faste plads i reptertoiret.
