NOA

★★★☆☆☆

Man har givet vis lettere ved at nyde NOA, hvis man primært betragter Biblen som en række gode historier. For nogen stor religiøs eller åndelig oplevelse, kan man bestemt ikke kalde Darren Aronofskys seneste værk. Rent grafisk tager den sig dog nydelig ud, og fotografen Matthew Libatiques naturbilleder danner en smuk ramme om den i sandhed fantastiske beretning om NOA.

Men Aronofsky nøjes ikke med at fortælle den gode historie, men kan slet ikke dy sig for at introducere “vogterne”, nogle Star Wars-agtige sci-fi karakterer, der virker ganske malplacerede.

John Huston spillede i 60erne NOA i sin egen filmatisering af “The Bible”, og Russell Crowe synes at have hente sin inspiration i HUstons fortolkning – kombineret med kampgejsten fra “The Gladiator”. Crowe får atter lejlighed til at spille overfor den noget overvurderede Jennifer Connelly fra Oscar-vinderen “Et smukt sind”, og hun kvitterer med endnu en nydelig præstation uden hemmeligheder. Emma Watson er yndig som datteren, og som hendes to brødre ses et par attraktive unge mænd, Logan Lerman og Douglas Boothe. Anthony Hopkins formår dog som den eneste at give filmen et strejf af skuespilkunst takket være hans magiske stemme og hans sublime replikbehandling.

Teknisk fungerer filmen optimalt, og såvel effekter som den imposante underlægningsmusik medvirker til at gøre NOA til et storladent og meget langt eventyr – på godt og ondt uden fine fornemmelser i forhold til det litterære forlæg.