-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

 

A MIDSUMMER NIGHT'S DREAM

★★★★★★


Er William Shakespeares A MIDSUMMER NIGHT'S DREAM simpelthen det mest tidløse stykke dramatik, der findes? Sådan følte man det, da man så Max Reinhardts Oscar-belønnede filmversion fra 1935 med Olivia de Havilland, Mickey Rooney og vor egen Nini Theilade på rollelisten. Sådan føltes det, da man oplevede pragtopsætninger på henholdsvis Ofelia Beach og Betty Nansen Teatret sidste år. Og sådan har man det nu efter at have overværet Nicholas Hytners mageløse udgave i en transmission fra The Bridge Theatre i London til Cinamaxx ved Fisketorvet i København.

Nicholas Hytner giver os med til et traurigt og hæmmet Athen, hvor kærligheden mellem konge og dronning har svære vilkår, fordi ligheden mellem kønnene ikke er til stede.

Kontrasten til skærsommernatsdrømmen kunne ikke være større og Hytner lader publikum være en del af den forvandlede skov, hvor kærlighedens magi finder magiske udtryk på tværs af alle grænser og enhver sund fornuft. For netop sådan er kærligheden.

Gwendoline Christie fremstår som en stærk Dronning Titania og Oliver Chris fortryller som Kong Oberon, der gennemgår en forvandling, han aldrig helt forstår. Hammed Animashaun morer kosteligt som Bottom, og helt i særklasse er den fænomenale David Moorst som den utrættelige, adrætte og eventyrlige Puck.

Så gå ikke glip af denne uforglemmelig teater-skovtur - og bliv ikke overrasket, hvis også du føler dig forvandlet af kærlighedens sande væsen, når forestillingen slutter ca. tre en halv time senere.









 

I