HAIRSPRAY

★★★★★★

Wow! Sikken en fest! Selvom ozonlaget er i fare, bør må alligevel række ud efter denne HAIRSPRAY. For man kommer i så smittende godt humør af denne sprudlende musical, den til dato mest vellykkede i Tivolis koncertsal.
Tivoli nævnes pudsigt nok også et par gange i løbet af forestillingen, selvom handlingen udspiller sig i Baltimore, hjemby for familien Turnblad.

Nanna Rossen er i sandhed et fund til rollen som Tracy Turnblad, pigen med det store hjerte. Her er både styrke i stemmen, en utæmmelig danseglæde og den helt rigtige kampånd. Martin Brygmann yder som hendes mor for første gang en regulær skuespillerpræstation, og finder en stilfærdig sødme, især i scenerne med en kær og lun Jesper Lohmann.

Silas Holst illuderer upåklageligt som selvfed amerikansk tv-vært, men bør beholder jakken på. Johannes Nymarks klare diktion synes at være taget direkte ud af de tidlige tressere, hvor musicalen foregår. Begge de herrer kan desuden både synge og danse besnærende – ligesom ensemblet iøvrigt.

TV-fænomenet Jean Michel glæder især med sin smukke varme stemme, kun overgået af en formidabel Caroline Henderson, der låner både saft og kraft til rollen som hans mor, og som står i spidsen for forestillingens bedste nummer i anden akt.

Norske Lene Nystrøm kæmper en brav kamp med de danske replikker som ondsindet TV-producent. Hun viser sig desuden at være en overraskende god sanger. Som hendes datter fremstår Julie Zangenberg tilpas syntetisk og en lille smule morsom.

Som altid i Tivolis koncertsal swinger musikken som den skal, og man får virkelig svært ved at holde fødderne i ro. Også den relativt enkle scenografi fungerer inkl. Tracys trange barndomshjem, der bidrager til at give historien en social dimention.

Vi har heller ikke problemer med at se, hvorfor det er så vigtig at spille HAIRSPRAY lige netop nu. For under al hårlakken mærker man en ægte lyst til at favne mangfoldighed, som selv en vittig oversættelse ikke kan skygge for. Instruktøren Anders Albien har gjort en dyd af nødvendigheden ved at lægge vægten i forestillingen på de medvirkendes musikalitet, og han får faktisk sine budskaber hjem via sangene.

HAIRSPRAY fremstår således som en fælles sejr – helt i tråd med forlæget. Så det bliver næppe sidste gang, vi får dette værk at se på en dansk scene og hurra for det. Jeg glæder mig allerede til, at jeg skal se den igen.