★★★★☆☆
Timingen kunne ikke være bedre. Overalt er unge ved at tage hul på et nyt studieår, og bliver mere eller mindre frivilligt rystet tæt sammen med vidt forskellige mennesker.
Denne realitet behandles p.t. på Edison-scenen under titlen RUSTUREN. Zaki Youssef, prisbelønnet dramatiker, skuespiller og musiker, har skrevet teksten i samarbejde med rapperen Babak Vakili, og resultatet er blevet frisk samtidsdramatik, der tager pulsen på diverse relevante identitetspørgsmål.
Iscenesætteren Kamilla Bach Mortensen sørger for, at alle de seks medvirkende har hver deres gyldne øjeblikke på scenen.
Lior Foighel brænder smukt igennem som den rapkæftede charmetrold Samir, der lige fra start har os i sin hule hånd, for så i næste øjeblik at blive udråbt til skurk. Molly Blixt Egelind er både skæg og rørende som Esbjerg-pigen Sarah, som får lidt for meget at drikke en aften, og derfor – måske – bliver lidt for gavmild overfor det andet køn. Wahid Sui Mahmoud håndterer klogt en monolog om at være muslim og hemmeligt tiltrukket af en anden fyr. Han får tilmed mulighed for at lufte en flot sangstemme.
Nicklas Søderberg Lundstrøm gør indtryk som fyren Michael, hvis søster er blevet voldtaget, hvilket gør ham ude af stand til at acceptere en lignende anklage. Amina Tornak giver den, som pigen, der oftest opfatter sig selv som dansker – men også lidt som egypter, selvom det er hende, der introducer de andre piger for agurkelegen. Endelig er der Julie Jeziorski, der slutter feltet og forestillingen af med sit portræt af den selvbestaltede mokke, Karla, som alligevel har en overraskende pointe til os.
Atter engang har producenterne C:NTACT formået at skabe en forestilling, der helt sikkert vil blive diskuteret af det unge publikum også efter teatertid. Enkelte opstramninger bl.a. i scenen, hvor Michael må stå skoleret og scenen hvor Aliyah og Sarah skændes om, hvem der er billigst, kunne få forestillingen ned på en ideel længde omkring en time og ti minutter. Men selv i den nuværende form fremstår den uhyre seværdig, fordi den henvender sig til unge, der hvor de er i deres liv – lige nu!
(Michael Søby)
