★★☆☆☆☆
Man kan undre sig over, hvorfor et sted så ærkedansk som Tivoli skal markere sin fødselsdag med en Hollywood-koncert, når nu der findes så meget dejlig dansk filmmusik. Men nuvel, det er et valg, og filmmusikken i Hollywood har ofte været af høj kvalitet. Tivolis Symfoniorkester magtede også opgaven under ledelse af Frank Strobel – og især første del gav mulighed for geografisk alsidighed i musikken.
Men hvorfor skulle al musikken hentes fra drengerøvs-dramaer? Hvad med de store kærlighedshistorier, musicalerne, tegnefilmene, komedierne etc? Det havde gjort koncerten betydelig mere festlig end lutter højdramatisk underlægningsmusik.
I koncertens første del havde man især valgt at fokusere på klassiske Hollywood-film fra før 1970. Men den største og mest indflydelsesrige af alle de klassiske Hollywood-komponister fra perioden Max Steiner blev forbigået, selvom hans uforglemmelige musik til bl.a. den legendariske "Borte med blæsten" havde været en oplagt opgave for Tivolis Symfoniorkester.
Helt grotesk blev det dog i anden del af koncerten, hvor tre af de fem partiturer var af John Williams, manden, der mere end nogen har været med til at banalisere filmmusikken. Derimod lyttede man forgæves efter Alex North, der ellers var den første filmkomponist, der modtog en æres-Oscar for sin samlede karriere.
Til at kæde musikindslagene sammen havde man allieret sig med Jakob Stegelmann, der igennem en årrække forringede de danske filmårbøger. Hans forsøg på at servere lune bemærkninger nåede aldrig rigtig udover scenekanten og hans tekster savnede i det hele taget sproglig fantasi. Der syntes ikke at være grænse for hvad Stegelmann fandt "fantastisk" og hans sløsede omgang med filmhistoriske fakta gjorde kun ondt værre. Musikken til "Dødens gab" hævdede han således var fra før den tid, hvor Spielberg-film vandt oscars, men glemte lige at sige, at Williams faktisk fik en Oscar for musikken til "Dødens gab".
Flere forlod salen længe inden koncerten havde nået sin afslutning, men kolleger og familie til de ivrige folk på scenen
forsøgte at holde dampen oppe. Det vil også være forkert at betragte koncerten som en fiasko, men man kommer på den anden side næppe uden om, at den skuffede.
