★★★★☆☆
Carlos Reygadas, Mexicos største billedskaber, er tilbage med LYS EFTER MØRKET, endnu et fabulerende værk med erotik og brutalitet som hovedingredienser.
Hovedværket må stadig være den monumentale debutfilm "Japón", selvom også den trance-agtige "Stille Lys" gjorde et betydeligt indtryk. Carlos Reygadas giver sig også denne gang god tid, men kan man komme ned i gear, venter der som altid uforglemmelige billeder, der vil (for)følge tilskuerne længe efter, at de har forladt biografens mørke.
Det kan være billedet af et lille barn, der vandrer alene omkring blandt en stor flok kvæg, alt imens mørket falder på. Eller billedet af den umiddelbart kærlige mand og far, der pludselig lader aggressionerne vælte ud over et dyr. Eller måske det overrumplende slutbillede, som det ville være synd at afsløre her.
LYS EFTER MØRKET hører ikke blandt Reygadas mest harmoniske film, faktisk forekommer den sine steder direkte frustrerende, men den understreger samtid hans særstatus blandt filmverdenens originaler, og blev da også belønnet med instruktørprisen på filmfestivalen i Cannes sidste år.
