★★★★☆☆
Goro Miyazaki har til en vis grad arvet sin fars (den store animationsmester Hayao Miyazaki) sans for tegnefilmens
muligheder.
Men om talentet er helt på samme niveau kan man passende spørge sig selv om i forbindelse med den danske premiere på OPPE PÅ VALMUEBAKKEN. Den visuelle stil synes i al fald mindre sprudlende og opfindsom. Til gengæld aner man denne gang et større historisk og politisk perspektiv i løjerne.
Historien udspiller sig i 1963, en brydningstid mellem gammelt og nyt, symboliseret i forberedelserne til den forestående OL i Tokyo det følgende år.
Pigen Umi, der mistede sig far under Korea-krigen, hjælper drengen Shunn med at redde det store ungdomshus, som trues af lukning.
Goro Miyazaki udviser ligesom faderen en vis bekymring mht den voksende forurening i verden, og han lægger stor vægt på, at vi må forlige os med fortiden uden at glemme den.
Disse kloge budskaber bliver serveret side om side med en række iørefaldende popsange inkl. den klassiske SukiYaki, der også herhjemme hittede først i 60ere.
Nostalgiske forældre og bedsteforældre skal nok forstå at værdsætte filmen, men om de små poder vil kede sig en smule undervejs, kan man godt være lidt bekymret for.
