★★★☆☆☆
Dansk kunstteaters evindelige svenske maskot Anders Mossling står i spidsen for Republiques forestilling VILJENS TRIUMF. Der er dog ikke tale om en forestilling i normal forstand. Man forventer derimod, at publikum betaler penge for at være en slags statister i instruktøren Tue Bierings videogenindspilning af Leni Riefenstahls kontrovercielle nazi-propagandafilm.
Et aparte projekt, der dog ikke virker mere aparte, end at erfarne teatergængere kender den skjulte agenda om masseforførelse til hudløshed. Men unge tillidsfulde mennesker, der synes, det er en fest at slæbe rundt på bænke, klappe og marcherer i takt, har en stor og lang fornøjelse i vente.
Man har på Republique gjort sig store anstrengelser for at omdanne film til teater, men der er kommet forbavsende lidt teater ud af det. For publikums opgave bliver i sidste ende at genskabe billeder – og selvom film engang blev kaldt for levende billeder, så kan det ikke nægtes, at film blot består af en billedrække, der kun giver et indtryk af bevægelse. Så ser man bort fra de rent fysiske opgaver, så virker det nærmest som anti-teater at skulle genskabe billed efter billed.
Vi skal indordne os, og først da vores “fører” lokker tropperne til at skifte fodtøj og hæve den ene arm i en suspekt bevægelse, begynder folk at melde sig ud af legen. Det kan man vælge at se som en sejr for forestillingens skabere, men man kan i lige så høj grad se det som modviljens triumf.
