★★★☆☆☆
Rumle Hammerichs spillefilmsudgave af den populære børnebog "Otto er et næsehorn" var ingen milepæl i den danske filmhistorie, men havde dog spræl nok til at blive en publikumssucces – godt hjulpet af en ørehængende titelsang.
Den nye animerede udgave af historien savner netop spræl, selvom den fremstår som et stykke professionelt håndværk. Sangen er desværre udskiftet med to sødladne og særdeles forglemmelige numre forfattet af og udsat for Kaya Bruel.
Men hvorfor 3D, når det bruges så lidt? Skal publikum have de irriterende briller på, bør instruktøren da have en filmisk god grund til det.
Og selvom de grumme kontraster mellem fiktion og virkelighed er i spil, så ender vi i tuttenutteland. Det har vist aldrig været forfatter Ole Lund Kirkegaards hensigt?
