★★★★☆☆
Efter at have hittet med en dramatisering af "Kvinde kend din krop" synes Mungo Park igen at have stillet sig selv en tilsyneladende umulig opgave. En dramatisering af BO BEDRE ? Men projektet lykkedes faktisk, selvom resultatet dog er knap så morsomt denne gang.
Til gengæld får man meget fint antydet det meningstyrani som BO BEDRE også var eller i al fald blev udtryk for. I en af forestillingens bedste sekvenser oplever således man hvordan en række tilsyneladende civiliserede beboere i et
rækkehus-kvarter langsomt ser sig onde på ham i nr. 6, fordi han ikke passer sin have.
Forestillingen udstiller også det selvmodsigende i at være eksponent for et konformt familieliv, samtidig med at man hele tiden opfordre læserne til at lave om i hjemmet…af slet skjulte kommercielle årsager naturligvis.
Marianne Nillsons scenografi er ikke er orgie i 50er-møbler, sådan som mange sikkert havde forventet eller håbet, men derimod tre designerstole og en foranderlig trævæg med et utal af hemmeligheder.
Ikke alle ideer forløses lige godt, men Peter Christoffersen, Nicolai Jandorf og Maria Rich knokler ihærdigt og det bærer frugt. På samme måde bør iscenesætteren Charlotte Munksø roses for mange opfindsomme detajler. Hun har blik for boligens rolle for et ældre menneske og selv de hjemløse glemmes ikke. Og dermed når forestillingen udover sin BO BEDRE-ramme og bliver et hjem med hjerte.