Månedens interview: Philippe Muyl

(instruktør af den premiereaktuelle film NATTERGALEN)

Philippe Muyls kinesisk/franske NATTERGALEN (Ye Ying – Le promeneur d’oiseau) blev noget overraskende valgt som Kinas officielle Oscar-bidrag i år foran to mere samfundskritiske film, Zhang Yimous “Coming Home” og guldbjørn-vinderen “Black Coal, Thin Ice” af Yi’nan Diao.

“Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror de valgte den på grund de smukke billeder fra det nye Kina. “Black Coal, Thin Ice” er en mørk og dyster film og “Coming Home” omhandler kulturrevolutionen. Men efter at vores film blevet udvalgt, hørte jeg ikke fra det officielle Kina. Selv da jeg tog på PR-tur for filmen til USA og prøvede at komme i kontakt med nogen fra det kinesiske konsulat, vedblev det med at være umuligt. Jeg var helt alene. Jeg mener, at NATTERGALEN tegner et sandfærdigt billede af Kina idag. Men “Coming Home” og “Black Coal, Thin Ice” er også sandfærdige. ”

Rollen som den kinesiske bedstefar Zhigen, der tager sit lille barnebarn med tilbage til sin barndomslandsby, spilles af Baotian Li. Han er en prisbelønnet kinesisk skuespilller med landlige karakterer som sit speciale i film som Qun Hes “Country Teachers” (Feng huang qin), og var bekendt med Muyls franske spillefilm “The Butterfly”, der også omhandler mødet mellem ung og gammel.

“Jeg vidste, at Baotian Li skulle spille hovedrollen, inden jeg skrev manuskriptet. Under filmens optagelser i det sydlige Kina blev hans præstation dog kommenteret af nogle lokale: “Vi kan li ham, han er god, men han er ikke fra det sydlige Kina.” Det tog han ilde op, og vores samarbejde var ikke uproblematisk. Efter de sidste optagelser rejste han bare afsted uden at sige farvel. Vi så hinanden igen et par år efter optagelserne. Det var akavet, men vi fik da hilst på hinanden.

Jeg har lavet tre-fire film med børn i hovedrollerne og nogen gange er det lettere end at arbejde med erfarne skuespillere. Det var det samme, da jeg indspillede “The Butterfly” med Michel Serrault i hovedrollen. Han opførte sig heller ikke særlig sympatisk. Måske fordi han var blevet en bitter gammel mand.”

Indeholder filmen alligevel ikke en vis kritik af det moderne Kina?

“For mig er filmen et portræt af nutidens Kina, en slags spejl. Og vor tids Kina er ikke et eventyr, men en realitet. Jeg rejste rundt i Kina, inden filmen og besøgte 10-12 af de store byer, så jeg ved hvad jeg taler om. Jeg ønskede ikke åbenlyst at kritisere det kinesiske samfund, for jeg ville gerne have at filmen også blev set af et kinesisk publikum. Men ved at vise dem nutiden, håber jeg, at jeg kan få dem til at tænke over, hvad de vil gøre i fremtiden.
Flere har sagt, at jeg ikke forholder mig kritisk til den politiske virkelighed i Kina. Men nu kan jeg betror dig noget, jeg ikke har sagt til andre:

Mod slutningen af filmen ser vi en familie, der står og betragter en fugl i et lille bur. Og det billede er faktisk inspireret af noget, Mao engang sagde:
“Det kinesiske folk må holdes i bur, men buret skal være stort nok til, at de kan flyve rundt i det.”