★★★★★★
Gamle Steven Spielberg har hverken mistet eventyrlysten eller evnen til at bruge nye filmtekniske opfindelser i klassiske filmfortællinger. Det viser han med al ønskelig tydelighed i 3D-filmen TINTIN – ENHJØRNINGENS HEMMELIGHED, der faktisk må regnes blandt en af Spielbergs bedste. Spielberg udviser med rette stor respekt for forlæget, for Hergés fortællinger om Tintin hører blandt det ypperste indenfor tegnefilmgenren. Stregens enkelhed er respekteret, volden overdrives ikke og humoren genkender man også.
TINTIN – ENHJØRNINGENS HEMMELIGHED er dog ikke en tegnefilm som sådan, men derimod en state-of-the art definition af, hvor langt man i dag er kommet indenfor computeranimationen. Og det er ligefrem uhyggeligt hvor menneskeligt Tintins unge ansigt fremstår, hvilket bl.a. bevirker, at karakterens uskyld kan fastholdes. Så gør det mindre, at man vil malke filmen økonomisk via diverse former for Tintin-legetøj og at en efterfølger synes uafviselig (Hergé fortsatte jo også selv sin historie). Når bare kernen i produktet er i orden, Det er den her. Og takket være Spielbergs film vil et nyt publikum opdage Hergés bøger. For TINTIN – ENHJØRNINGENS HEMMELIGHED hører til blandt filmsæsonens ubestridte højdepunkter.
