★★★★☆☆
Egentlig er det noget vrøvl at kalde arrangementet
for tirsdagstimen for koncerten varer to x 45 min. +
45 min. pause! Men noget skulle disse tirsdagskoncerter hedde.
Og det var da heller ikke alle, der holdt ud denne
kølige sommeraften på plænen i Tivoli. Men det var nu
synd, for vi var i selskab med landets to største
musicalstjerner, reumert-vinderne Flemming Enevold og
Louise Fribo.
Efter at promenadeorkesteret havde taget os igennem et fyldigt uddrag af sangene fra "West Side Story", gav Enevold sin version af den Oscar-belønnede "Moon River". Enevold er en mere teknisk sanger end Sinatra, og først senere på aftenen fik han for alvor skovlen under de mere swingende Sinatra-hits.
Louise Fribo sang yndigt men ikke videre lidenskabligt en solosang fra "Spøgelset i Operaen", men det må også være svært at svinge sig op til det helt store, når der sidder en norsk børnefamilie og guffer bagte kartofler på første række. Fribo og Enevold foldede sig dog ud i et Phantom-medley på
engelsk og bekræftede, at de er det definitive Phantom-par herhjemme. Deres højdramatiske duet havde nær skræmt livet af to forbipasserende drenge.
Promenadeorkesteret gav den også rigtig gas i et
medley af musicalsange fra bl.a. "Sound of Music",
"Annie Get Your Gun" og den herhjemme grotesk ukendte
"Gypsy". Derimod virkede en udgave af John
williams-temaet fra filmen "E.T." både malplaceret og
plat i denne sammenhæng.
Louise Fribo reddede dog anden del med en udsøgt
udgave af "Summertime" fra "Porgy og Bess" og slap
også heldigt fra "Over The Rainbow". Hun bør nu ikke
ærge sig over, at balladerne var flest, for de er hendes styrke, men vi ærgede os lidt over, at det var de samme overrendte sange vi fik af høre, når mindre kendte musicals som "Carousel", "Kismet", "Oklahoma" og "The Music Man" alle rummer blødende smukke sange, der ligger lige til hende.
Enevold og Fribo sluttede af med Sebastians kønne modernisering (eller er det banalisering?) af "I
Danmark er jeg født", og da var den storspisende
norske børnefamilie fra de forreste rækker heldigvis
gået. Men højtalerne er stadig under al kritik på
plænen, og i passager med fuld orkester bliver lyden
desværre skinger og metalisk. Synd, for Enevold,
Fribo og promenadeorkesteret fortjener bedre.
