★★★★☆☆
Selvom William Wylers udgave af "Stormfulde Højder" stadig
står som den hidtil fineste filmatisering af Emily Brontës
litterære mesterværk, så har Andrea Arnolds version bestemt så mange kvaliteter, at den hører blandt de bedre af de nye.
Med den rå natur som aktiv medspiller fortælles den udødelige kærlighedshistorie om Heathcliff og hans elskede Cathy. Især filmens tidlige passager fungerer godt. Arnolds version ligger langt fra de glamourøse kostumedramaer vi kender fra diverse royale dramaer og Jane Austen-film, og Arnold giver et upoleret portræt af livet på de vindblæste bakker med skrapt blik for den armod, der også var
en del af hverdagen for mange.
Hendes mest radikale valg består i at lade Heathcliff være af
anden etnisk oprindelse end Cathy. Et interessant bud set i
forhold til vor tid, der dog ikke holder rent historisk, idet
et ægteskab mellem en farvet Heathcliff og Edgars søster ville have været utænkeligt for bare 100 år siden.
STORMFULDE HØJDER har i denne indspilning næsten ingen dialog, og der trækkes store veksler på den rent dyriske tiltrækning mellem Heathcliff og Cathy, hvilket dog er en forsimpling af romanens kompleksitet. Og man har svært ved at tro på et sjæleligt fællesskab, når selv de få dialogscener mellem dem halter.
Arnolds film overlever dog som en kraftfuld og grum
historie om erotisk besættelse og det er dog noget.
