HÅNDVÆRKER-FEST

★★☆☆☆☆

Støttefesten i bøssehuset blev trods heroisk hjælp fra mange sider alligevel en skuffelse. Næppe mange fik udlevet deres
håndværkerfantasier denne aften at dømme efter den triste stemning, selvom enkelte tog til takke med en aldrende mand, der agerede kysseglad håndværker.

Selvom arrangementet begyndte kl. 20, var der kun omkring 50 gæster, da klokken blev 22. Dansegulvet forblev stort set ubrugt inden midnat, hvilket dog ikke fik den stålsatte DJ til at ændre musikken!

Man må spørge sig selv, om Bøssehuset har udspillet sin rolle i dansk kulturliv? For dette matte arrangement gav ikke håb om en fremtid. Men måske har Bøssehuset bare brug for en ansigtsløftning – også rent ledelsesmæssigt. De fysiske rammer kræver klart ekstra ressourcer og her er frivilig hjælp altså ikke nok.

Bøssehuset har før overlevet kriser, men man kan ikke leve på minderne, og der er behov for nytænkning hvis Bøssehuset igen skal indtage en væsenlig plads i det københavnske kulturliv. Kommer den, skal støttekronerne nok følge med.