WALLIS & EDWARD

★★★☆☆☆

Selvom det historiske drama WALLIS & EDWARD har flere
karakterer til fælles med ”Kongens store tale”, så når den rent kunstnerisk ikke Oscar-vinderen til anklerne. Dette skyldes først og fremmest Madonna ufokuserede og overfladiske instruktion.

Ærgeligt for den kærlighedshistorie, der ligger til grund for WALLIS & EDWARD er en bedre film værdig. Som den fremstår her, vil den sikkert kunne henrykke de
mennesker, der ikke kender forskel på ”Anna Karenina” og det seneste nummer af Vogue.

Madonna virker mere optaget af det ydre udstyr (kostumerne, dekorationerne og sminkningen) end at
trænge ind bag facaden hos disse mennesker. Dette forekommer dobbelt grotesk, når filmens ramme netop omhandler en ung kvinde (Abbie Cornish), som samtidig med en privat W & E-romance ønsker at nå til bunds i det lidenskabelige forhold, der resulterede i Kong Edward d. 8endes abdicering.

Den afgørende kemi mellem den gifte frue Wallis Simpson (Andrea Riseborough) og Kong Edward (James D’Arcy) indfinder sig aldrig, og vi tror simpelthen ikke på den postulerede lidenskab, når de virker mere optaget af at sippe cocktails end af hinanden.

Med mediefænomenet Madonna som instruktør, medforfatter- og sangskriver har det været muligt at få en produktion af en vis størrelse på benene, og fotografen Hagen Bogdanski bør roses for, at det kan ses.

Også musiksiden har visse kvaliteter og Madonna-sangen
”Masterpiece” , som kører under de afsluttende rulletekster,
vandt sågar en Golden Globe.

Vi bliver heldigvis skånet for Madonna som skuespiller, og det må regnes for instruktøren Madonnas mest fornuftige beslutning.

WALLIS OG EDWARD kan muligvis ikke kaldes en fiasko, men den er afgjort en skuffelse.