★★★★★☆
Rumænske Eugéne Ionescos dramatik spilles heldigvis stadigvæk, men hører ikke til den nemme slags – hverken for skuespillerne eller publikum. Teatret ved Sorte Hest fortjener derfor stor ros for at spille ham, ikke mindst på grund af deres aktuelle opsætning KONGEN SKAL DØ.
Det absurde univers om den dødende konge understreges af de seks skuespillere, der bytter roller undervejs. Et kunstgreb javist, men det fremhæver, at den menneskelige dårskab ingen alder har. Og Ionescos dramatik spider vittigt det selvoptagede magtmenneske i os alle.
Claus Flygares konge forekommer først og fremmest dorsk, men kongens groteske egoisme eksploderer for alvor, da den eminente Henrik Lykkegaard overtager rollen. De følsomme øjeblikke til slut, hvor kongen rent faktisk skal dø, blind og alene, varetages med en vis sårbarhed af Carl-Christian Riestra, og såvel han som Flygare har gyldne komiske øjeblikke som vagten, der konstant bekendtgør nyt fra hoffet. Henrik Lykkegaard får heldigvis også lejlighed til at vise flere sider af sit rigt facetterede skuespillertalent som gal læge m.v.
Merete Voldstedlund vender tilbage til København som en statelig dronning, men er faktisk endnu bedre som den på een gang karske og godmodige sygeplejerske. Stine Prætorius har overraskende autoritet som dronning, mens Sofie Ancher Vera synes mest fortrolig med rollen som rengøringskone.
For Michael Moritzen er iscenesættelsen endnu en sejr efter "Rain Man" på Hippodromen tidligere på sæsonen, og flere gode biroller bl.a. i "Henrik og Pernille" på Grønnegårds Teatret. Stort tillykke til ham og Teatret ved Sorte Hest for at løfte denne vanskelige tekst og gøre den nærværende.
