★★★☆☆☆
Riddersalen har valgt at kaste sig over Johan Herman Wessels klassiker KÆRLIGHED UDEN STRØMPER og det er slet ikke nogen dårlig ide, for den i grunden ret vanvittige
tekst passer glimrende til den teatertradition, der netop forbindes med Riddersalen.
Mette K. Madsen er naturligvis i sit es som den giftelyste Grete, og støttes bravt af andre kapable komedie-skuespillere som Kristian Holm Joensen og Benjamin Boe Rasmussen – alle med forrygende genstridige parykker.
Der råbes dog lige rigeligt, og det ville have klædt forestillingen, hvis instruktøren Kamilla Bach Mortensen i højere grad havde lagt vægt på den poesi, der også er indeholdt i Wessels tekst.
Prologen falder flat til jorden og bør stryges øjeblikkelig, da den tydeligvis fremsiges af en uprofessionel skuespiller. Man lider også under forestillingens såkaldte musikalske indslag.
Musikken man har valgt til at ledsage sangteksterne kan karakteriseres som gakket 70-er disko, men kønt lyder det i al fald ikke – og den gør intet godt for teksternes indhold. Og når så Rebekka Owe tilmed er sden eneste, der kan synge, så skader resultatet mere end det gavner.
Synd, for forestillingen viser trods alt, at KÆRLIGHED UDEN STRØMPER godt kan spilles idag – også selvom den denne gang kun blev en halv sejr.
