★★★★☆☆
Anne-Grethe Bjarup Riis slipper overraskende godt fra sin instruktørdebut, det over to timer lange krigsdrama, HVIDSTEN GRUPPEN. Filmen bygger på virkelige hændelser og man fornemmer en ægte vilje til at skildre hændelserne omkring den danske modstandsgruppe så oprigtigt så muligt.
HVIDSTEN GRUPPEN emmer samtidig af en nationalisme, der må kunne tilfredsstille selv dansk folkepartis tilhængere og at kalde det anvendte filmsprog for klassisk er en underdrivelse… det er nærmest reaktionært. Kameraet bevæger sig kun nødtvunget, men billederne er nydelig. Anne-Grethe Bjarup Riis kæmper med klicheerne i den tilsyneladende Morten Korch-inspirerede miljøbeskrivelse. På lydsporet får vi selvfølgelig besøg af både Marguerite Viby og Liva Weel, så det kan næsten ikke bliver mere dansk.
Spillet fungerer bedst, når jydske skuespillere giver filmen en hårdt tiltrængt autencitet. Jens Jørgen Spottag tilfører sin hovedfigur stor tyngde, og Bodil Jørgensen er ikke mindre god som hans stilfærdige hustru, der alligevel bestemmer en del. Man glæder sig også over en række nye unge ansigter, bl.a. Thomas Ernst, Frederik Meldal Nørgaard, og ikke mindst Andreas Jessen, der tegner til at få en ligeså fin film- og TV-karriere som brormand Sebastian.
Følelserne løber af med Anne-Grethe Bjarup Riis til sidst og især oplæsningen af en endeløs række af de dødsdømtes brev bliver vammel. Men man bærer gerne over med dette, for HVIDSTEN GRUPPEN er en kompetent lavet og frem for alt ærlig film, som både Anne-Grethe Bjarup Riis og producenten, den notoriske Regner Grasten, kan være stolte af.
