★★★★★☆
Den Store Mand (Citizen Kane) er selvfølgelig stadig en mesterlig film, men er det verdens bedste film, sådan som mange kritikersammenslutninger har peget på gennem tiden? I sin samtid blev den med rette modtaget som et original værk og indbragte da også Orson Welles Oscaren for bedste originale manuskript. Welles havde både produceret, instrueret og skrevet filmen ligesom han spillede filmens altdominerende hovedrolle. Men Oscar’en for bedste film tilfaldt John Fords "Grøn var min barndoms dal" (How Green Was My Valley).
Fords skildring af livet i en lille minearbejderby er af eftertidens anmeldere ganske urimeligt blevet stemplet som sentimental, men det er afgjort end mere bevægende end Den Store Mand. Og hvor Den Store Mand primært bæres af Orson Welles, så fremstår "Grøn var min barndoms dal" altså langt mere velspillet i de mindre roller end Den Store Mand. Det var da også kun Welles, der blev nomineret for sin præstation i Den Store Mand, og han tabte til den heroiske Gary Cooper ("Sergeant York"), hvorimod både Sara Allgood og Donald opnåede nomineringer for "Grøn var min barndoms dal" og sidstnævnte ren faktisk modtog en statuette.
Gregg Tolands banebrydende fotografering af Den Store Mand var klart mere eksperimenterende end Arthur Millers lyriske Oscar-vindende billeder fra barndommens dal, men måske også en smule effektjagende? Den teatralske Welles kæmpede i al fald også senere i karrieren med at få en fornuftig balance med det dramatiske og det melodramatiske i sine film.
Også fortællemæssigt gik Orson Welles nye veje med skiftende synsvinkler på et komplekst menneske. Men faren ved denne fortælleform er en vis distance til publikum. Slutscenen i Den Store Mand er noget nær genial, men berørte den det store publikum i samme grad som, da lille spinkle Roddy Macdowell mister sin far i "Grøn var min barndoms dal" for herefter at være henvist til et liv i armod ?
Ud fra en filmteknisk betragtning kan man i al fald argumentere for, at DEN STORE MAND fortjener sin position. Men i den folkelige bevidsthed er det spørgsmålet, om ikke "Grøn var min barndoms dal", "Sound of Music" eller eller en film med den lille vagabond Charlie (Chaplin), har en større plads.
