MARIES HISTORIE

★★★★★☆

Arthur Penn har i årtier haft æren af at have skabt den fineste film om en lærers arbejde med en døvstum, nemlig "Helen Kellers Triumf", der indbragte både Anne Bancroft og Patty Duke en Oscar for henholdsvis bedste kvindelige hoved- og birolle. Men nu får denne klassiker kamp til stregen af MARIES HISTORIE, en fransk film, der ligeledes er baseret på virkelige hændelser.

Den lille Marie er noget nær et vilddyr, da hun som sidste mulighed bringes til et nonnekloster i håb om, at hun kan finde et hjem der. Man er lige ved helt at opgive Marie, men den sygdomsplagede nonne Marguerite føler sig kaldet til at hjælpe Marie. Det bliver en lang sej kamp, men samtidig udvikler der sig et bemærkelsesværdig relation mellem dem, der hverken lader sig begrænse til ordinær lærer/elev kontakt, men som heller ikke bare kan betegnes som et venskab.

Jean-Pierre Améris instrurerer med fornem fornemmelse for de hårfine grænser mellem den hørendes og den døves verden, og han er velsignet med to skuespillerinder, der aldrig sætter en fod forkert i deres sanselige udforskning af det fælles univers.

Isabelle Carré, som efterhånden må regnes blandt Frankrigs største skuespillerinder, opnåede berettiget popularitet i Améris’ charmante komedie "Anonyme romantikere". Men her er hun tilbage i en dramatisk rolle, og det er næppe tilfældigt, at den svækkede men ihærdige nonne deler fornavn med selveste Kameliadamen. Isabelle Carré spiller hende med ægte poesi og indædt lidenskab, som betager i en grad, at man under hende endnu en César for bedste kvindelige hovedrolle.

Men unge Ariane Rivoire er også en sand fund til rollen som Marie, det ene øjeblik ilter af frustrationer, det næste blid og lærevillig. Scenen, hvor hun skal kommunikere med forældrene går lige i hjertekuglen uden at malke os for tårer. Ariane Rivoire burde da også være klar favorit til Césaren for bedste kvindelige håb.

Også veteranen Brigitte Catillon fortjener pris for hendes livskloge gamle abedisse, der nok kan synes stram i betrækket, men som rummer en betydelig menneskekundskab, selvom hun ikke altid formår at formidle det.

MARIES HISTORIE er på mange måder en mesterlig film, fordi den ikke afholder sig fra scener med mere nærhed, end man sædvanligvis ser mellem lærer og elev. Améris forfalder dog aldrig til tarveligheder, men fortæller blot fordomsfrit om et usædvanligt forhold mellem to kvinder, der levede sidst i forrige århundrede.