BAKKENS HVILE

★★★★★☆

Syngepigerne er tilbage på scenen i Bakkens Hvile og gudskelov for det! Kors hvor har man savnet de fortryllende fruer, de frække sange og de farverige kostumer.

Leif Maibom har skrevet et vittigt åbningsnummer til de fire kække kvinder og han får samtidig spidet coronatidens største sprogforbistring: "Vi åbner op". Og når Dot & Tina Grunwald så får os til at nynne med på Kai Normann Andersens 80 år gamle filmsang "Alle går rundt og forelsker sig" fra operette-musicalen af samme navn, er den gode stemning i den grad etableret.

Aftenens iscenesætter og koreograf Susanne Breuning har fået det bedste frem i alle fire kvinder, der virkelig fungerer som et hold denne gang, og deres verbale ping pong bliver en lille fest i sig selv.

Når Dot Wessman synger om den gamle pavillion, sker det i år med en inderlighed, der når langt ud over scenekanten.

Kapelmester Kenneth Sichlaus iørefaldende musical-melodi danner et smukt grundlag for Jesper Grunwalds tekst til "En krukke", men nummeret forekommer desværre mindst to vers for langt – til trods for Tina Grunwalds meget professionelle fremførelse.

Anne Karin Broberg får ikke blot lejlighed til at lufte sin flotte stemme, men viser også, hvor dygtig en skuespiller, hun efterhånden er blevet.

Sidst men ej mindst er der Ann Farholt, som øser fra sit forråd af rappe bemærkninger, når hun ikke får salen til at swinge med sin imponerende røst. Ann Farholt bliver også forkælet med aftenens mest storslåede kostume, der får hende til at fremstå som en uimodståelig gylden humlebi.

Efter pausen daler tekstniveuet en smule, samtidig med at sangene bliver lidt mere kinky, og omhandler både gummidragter og det, der er værre. Men til den tid har hovedparten af publikum også fået så tilpas meget af drikke, at de er med på det meste.

Der er derfor intet at betænke sig på: Det kan kun gå for langsomt med at sikre sig billetter til Bakkens Hvile anno 2021. En kulturinstitution, men også et særdeles levende morskabsteater, hvis lige man ikke finder noget andet sted end på Bakken.

(Michael Søby)