EUGEN ONEGIN

★★★★★☆

>

Koncertversionen af Peter Tjajkovskijs majestætiske opera EUGEN ONEGIN blev det store kunstneriske højdepunkt, man havde håbet på. Copenhagen Opera Festival havde indtaget Israels Plads og her kunne det faktisk lade sig gøre at blive revet med af dette storladne episke kærlighedsdrama – selv uden oversættelse. Festivalchefen Michael Bojesen guidede os blot kort og kompetent gennem handlingen, og resten klarede Tjajkovskij og hans fortolkere.

Malmø Operaens kor og orkester formåede denne fugtige sommeraften at løfte værket under ledelse af den unge dirigent Robert Reimer. Koncertversionen var desuden velsignet med en række velplacerede solister.

Især kvinderne funklede i første akt. Sabina Cvilak antydede allerede i anslaget, at hendes svale skønne Tatjana rummede stor lidenskab. De mørke klange i Maria Gortsevskayas fascinerende stemme fik os til at forstå, at søsteren Olga ligeledes bar rundt på en stor hemmelighed bag det smilende ydre. En ligeledes velsyngende Johanne Bock viste som tjenestepigen sans for karakterskuspil, ikke mindst i scenen, hvor hun skal poste den skæbnesvangre kærlighedserklæring fra Tatjana til Onegin.

Efter pausen voksede både Roman Trekels utilpassede Onegin og – måske især – Peter Lodahls renfærdige Lenskij i format. Vi fik et rørende gensyn med Tonny Landy, der klarede de høje toner i den lille rolle som Monsieur Triquet. Mest imponerende også rent sangligt forekom dog Bent Krantz som Zaretskij. Og til slut, når Sabina Cvilaks Tatjana for alvor lukker op for hjertet og stemmen, har man svært ved at holde tårerne tilbage.

Ingen tvivl om, at Malmø Opera nok skal få solgt en del billetter til dansk side, når de i den kommende sæson laver en stor opsætning af netop EUGEN ONEGIN.