★★★★☆☆
Tom Kristensens hovedværk, nøgleromanen HÆRVÆRK, fik i sin tid ikke god modtagelse af anmelderne, men har siden opnået status som litterær klassiker. Ole Roos filmatiserede værket i 1977 med en lang række stjernepræstationer omkring Ole Ernsts overbevisende Jastrau. Helt så ødsel et hold har Rune David Grue ikke at trylle med på skuespilhusets store scene, og forestillingen har svært ved for alvor at fænge inden pausen. Men efter at Jastrau (en god Rasmus Bjerg) forlader sin hustru (endnu en utilstrækkelig præstation af Anne Birgitte Lind) samler forestillingen sig kunstnerisk.
Nicolaj Kopernikus og Jesper Hyldegaard lyser op drikkekammeraterne den Lille P og den evige Kjær, mens Benedikte Hansen og Mikael Birkkjær tilfører ægteparret både klasse og stil. Lars Knutzon har et par smukke øjeblikke som Jastraus chef, og Jesper Asholt tegner et festligt og ikke helt ufarligt portræt af Jastraus snarådige svoger. Størst indtryk gør dog Asbjørn Krogh Nissen som den selvdestruktive Stefan samt i særdeleshed det nye talent Lise Lauenblad (“Peter og Elgen”) som hans patetiske og ikke alt for kvikke veninde.
Steffen Aarfings raffinerede scenografi, der synes inspireret af såvel en filmrulle som et hamsterhjul lader en række små rum passerer forbi vores øjne på den store drejescene, så uanset hvor mange døre Jastrau og co. går igennem, så ender de på det samme sted. Efter pausen sprænges cirklen og Jastraus verden bliver kaotisk.
Den royale dramatisering virker tro mod sit litterære forlæg og bliver alligevel til teater, selvom romanen i ligeså høj grad beskriver en tilstand som en handling. At karaktererne så godt kunne have kradset mere og dybere, kan man næppe bebrejde en instruktør med så uegalt et hold til sin rådighed.
