★★★★
☆
I en tid hvor selv unge skuespillere på Det Kongelige Teater taler flat, fremstår MY FAIR LADY næsten mere aktuel end nogensinde. Man kan mene, at kønsrolleproblematikken virker en smule forældet, men hverken musicalen eller musikken har mistet formatet.
I Aarhus Teaters forholdsvis traditionelle opsætning iscenesat af Timothy Sheader savner Bue Wandahl den fornødne autoritet til at spille egoisten Henry Higgins. Han får dog på sin egen diskrete facon gjort rede for udviklingen i figuren.
Men det er og bliver Annette Heicks aften. Festligt agerer hun den rapkæftede blomsterpige, der for vore øjne forvandles til en både kvik og flot voksen kvinde. Sangligt kommer hun især på prøve i den krævende "I Could Have Danced All Night" (til lejligheden tåleligt oversat til dansk som forestillingen iøvrigt). Men hun får den hjem, og har desuden en række fine detaljer med i spillet. Man skal derfor være meget smålig for ikke at erkende, at rollen som Eliza Doolittle bliver en sejr for Annette Heick.
Anders Baggesen har ikke samme uforbeholdne folkelighed som f.eks. en Osvald Helmuth havde det i rollen som Elizas fordrukne far, og stemmen kan desværre ikke, hvad den kunne engang. Han får dog tegnet et ganske rørende portræt af en af samfundets små mænd, og synes helt rørende, da han noget modstræbende bæres til kirken for at blive gift.
Carsten Svendsen giver et morsomt bud på den forelskede Freddie og synge kan han også, men morskaben bliver lige lovlig dominerende, når han skal afbryde sangen for at nyse. Man glæder sig over Merete Hegner som en myndig Mrs. Pearce og ikke mindst Elsebeth Steentoft som en sprød Mrs. Higgins.
Flotte produktionsmæssige raffinementer i såvel scenografi som kostumer, samt et velfungerende ensemble bidrager til at gøre denne forestilling til en af Aarhus Teaters bedre musical-opsætninger fra de senere år. Men uden den rette MY FAIR LADY var det næppe gået.
