★★★★★★
Betty Nansen Teatret lægger scene tii det første Nordkoreanske gæstespil i Danmark nogensinde. Så det er ikke uden grund, at man forlader salen med følelsen af, at man aldrig har set noget lignende. Det siger noget om spændhviden på dette års cPH STAGE, at man på samme dag både kan opleve readings af sprængfarlig kinesisk lyrik og så denne dybt originale cocktail af lokal folklore, grand prix, og trommedans baseret på en klassisk nordkoreansk legende.
Et næsten konstant smilende ensemble af ni unge fra Kumsong Academy Young Artists væltede salen, hvad enten de trykkede den af til energisk pop eller sang dvælende sentimental skønsang til billederne af legende småbørn.
Hastigheden blev øget, mens vi via en storskærm erfarede, at nordkoreansk kampsport kræver et godt hoved. Og forbavselsen ville ingen ende tage, da den velsyngende nordkoreanske sangerinde pludselig gav sig til at synge “Dansevise” – på et genkendeligt dansk! Vi fik i tilgift “Det var en lørdag aften” – som duet! Hvilket faktisk gav sangen en hel ny dimension.
Den yndige danserinde kunne ikke blot dreje rundt i rasende fart, men kunne sandelig også svinge stikkerne. Det gjaldt også ensemblets unge trommeslager, der havde en trumf i ærmet til slut. Ved konstant at dreje hovedet i et afsindigt tempo fik han båndet på sin hue til at rotere som en propel til publikums udelte begejstring.
I farvel-sangen gik de medvirkende frem og gav hånd til folk på første række, og da var vi alle parate til at tilgive en
hvilken som helst politisk leder hvadsomhelst. Hvis dette gæstespil havde et politisk motiv, så var det godt nok raffineret pakket ind, og eftersom vi ikke forstod et muk af de nordkoreanske tekster, forekom det også irrelevant. For dette gæstespil cementerede, at teater kan noget som politik sjældent formår. Nemlig at skabe øjeblikke af håb. Drømmen om en ny dag?
Den overvælende stående ovation resulterede i, at der blev grædt salte tårer på begge sider af scenekanten. Vel at mærke glædestårer.