★★★★★☆
På Aalborg Teater afslutter man en imponerende sæson med stil, idet direktør Morten Kirkskov har hyret den Reumert-belønnede instruktør Rolf Heim til at give sit bud på musical-klassikeren CABARET.
Resultatet er blevet en forfriskende original tilgang til stoffet, hvor alle medvirkende ikke blot spiller een konkret rolle, men også er til stede i andre scener som usynlige møbler og mennesker – nazismens fluer på væggen? Ofte flyder scenerne over i sangnumre, som så igen på avanceret vis glider over i nye spillescener.
Konferencieren, den bedste vi har set på en dansk scene siden Peter Jöback, varetages med lige dele dynamik og djævelskab af den velsyngende Carsten Svendsen, der bør være favorit til en birolle-Reumert i år.
Forestillingens egentlige hovedperson Cliff bliver spillet med en vis oprigtighed af Martin Bo Lindsten, der dog må kæmpe imod en lige lovlig bly Harry Potter-fremtoning.
Rollen som Sally Bowles, som Liza Minnelli udødeliggjorde i Bob Fosses filmmesterværk af samme navn, har man noget overraskende tildelt Lise Baastrup, hvis fysiske lighed med Minnelli kan ligge på et meget lille sted. Men efter flere besøg i Aalborg har man lært aldrig at undervurdere Lise Baastrup. Mest forbløffende forekommer hendes sangstemme, og man kan argumentere for, at hendes type ligger tættere på den type kvinde, der rent faktisk stod på cabaret-scenerne i 30’ernes Berlin.
Ulla Henningsen låner naturligvis format og sårbarhed til frøken Schneider, indehaveren af det pensionat, hvor forestillingens unge helt flytter ind, og så kan hun synge en vise, så nakkehårerne rejser sig af fryd – selv når den handler om en ananas! Som Frøken Kats, en af de mere forførende beboer på pensionatet, brænder den unge Laura Kold stærkt igennem.
Især i anden akt strammer Rolf Heim grebet om sin historie, og med en kongenial slutning bringer han CABARET op i vor tid, hvor den ikke udelukkende men også hører hjemme.
