★★★★☆☆
Teater Grob lægger i øjeblikket scene til et usædvanligt dramatisk fusionsprojekt. Det drejer sig en forestilling om pigen Heidi, der efter et kort hektisk liv som morgenbolle-dame for Simon Spies, og narkoman døde af aids. HEIDI fremstår som en slags dramadokumentar og fortælles af Heidis søster, som også går i aktion med forestillingens skuespillere. En aktion, hun er dømt til at tabe, selvom den bestemt ikke er uden virkning.
Som Heidi ses teaterskoleleven Sara Hjort Ditlevsen, der kan minde om en ung Trine Dyrholm, og som også har en Bodil stående på hylden efter en tidlig filmrolle. Sara Hjort Ditlevsen har bestemt skrøbeligheden til rollen, men vi hører primært om Heidis liv fra andre, og lærer kun lidt om hvad der rent faktisk foregår i hovedet på hende.
Sara Hjort Ditlevsen får fortrindelig hjæjp af Olaf Højgaard, der med enkle midler og uden brug af skæg formår at skabe en troværdig Simon. Faktisk er det lige før, at Simon også i dramatisk sammenhæng kommer til at skyggen for Heidi. Der arbejdes raffineret med meta-lagene i teksten, og Højgaard forholder sig også kritisk til portrættet af Simon-figuren.
Line Paulsens instruktion bobler af liv ligesom Nathalie Melbyes scenografi rummer et væld af fine detaljer. HEIDI må derfor betegnes som et ganske vellykket forsøg på at afsøge veje for dansk teater. Og når man tænker på hvor overfladisk, at filmen om Spies og Glistrup var i sin skildring af, hvilke omkostninger de herrers udskejelser havde for diverse kvinder, virker HEIDI både relevant og dybtfølt.