★★☆☆☆☆
Airport-filmene havde deres storhedstid i 70erne, og selv Airplane-parodierne har allerede samlet støv på hylderne. På den baggrund kan det synes bizart, at man nu har søgt at vække disse luftbårne katastrofefilm til live, men efter det malaysiskse fly forsvandt, kan man ikke udelukke, at verden er klar til en ny spændingsfilm om bord.
Den stadig mere trætte Liam Neeson tager sig denne gang en flyvetur uden at ansigtfolderne ændrer sig nævneværdigt. Omkring ham ses et væld af såkaldte stjerner. Det er ganske spøjst, at Lupita, der vandt en Oscar for sin mishandlede slavepige i “12 years a slave”, er blevet upgraderet til stewardesse – med fruen fra Downton Abbey som kollega.
I modsætning til diverse Airport-film ved vi længe ikke hvem skurken(e) er, og mistanken skifter så mange gange, at det virker trættende. Samtidig bliver plottet også mere og mere utroværdigt, når der hele tiden skal laves nye overraskelser. Agatha Christie kunne den slags, det kan folkene bag NON-STOP ikke.
Og selvom handlingen i sagens natur rummer en vis portion spænding, så forbliver det den meget rutinerede slags, som ender med at kede.
