★★☆☆☆☆
I Nyhavn har Teater Får302 fået besøg af et kunstkollektiv. Kollektivet omfatter bl.a. tre gæve piger, der forsynet med
diverse former for overskæg agerer en mænd og – uden overskæg – enkelte kvinder. Vi får en overdosis af oplysninger om den typiske mand, men denne mandlige tilskuer havde svært ved at forholde sig til de ret primitive mænd, som både indtog scenen og blandede sig med publikum. Selv med et af af de omdelte overskæg på og et oprigtigt forsøg på at tage del i denne kønsrolle-spøg, kneb det med identifikationen.
Teksterne er muligvis alle skrevet af mænd, men de afslører et meget primitivt og fremfor alt gammeldags mande- og
menneskesyn. Og så skal der altså mere end overskæg til for at spille mand.
Gry Guldager og Rosa Sand Michelsen er ellers sympatiske bekendtskaber, og sidstnævnte leverer undervejs pludselig en præcis Dronning Margrethe-diktion, som Nørrebro Teaters Dronning Margrethe kunne lære meget af.
De bliver suppleret musikalsk af Sanne Dasseville, der også afslører et særlig talent for at tale med pivet Barbi-stemme. Men selvom spillerne lagde op til publikums medvirken, virkede de ikke særligt erfarne i at håndtere publikumsreaktioner. Og da de mod slutningen – trods overskæg – havde svært ved at holde masken under oplæsningen af publikums råd til en kriseramt mand, faldt forestillingen helt fra hinanden.
Scenografen Maria Noer havde sammen med instruktøren Lene Skytt leget lidt med nogle træstykker, uden at vi af den grund bliver klogere på mændenes såkaldte krise.
HANKØN kommer nok bedst til sin ret som del af en pigeaften – og efter en del alkohol.
