★★★★★☆
Årets korte fiktionsfilm holder et højt niveau – også i animationskategorien men navnligt i de ofte højdramatiske fortællinger, der afspejler verdensamfundet lige nu.
"Ave Maria" handler om et højest bizart biluheld, der bringer kristendommen og jødedommen i ufrivillig nærkontakt, men fortæller sin historie med lune og lethed, hvilket gør den til favorit.
Men spørgsmålet er, at det amerikanske film akademi kan ignore tre så vægtige film som “Day One” “Everything Will Be Okay (Alles Wird Gut)” og “Shok”. Her vendes temaer som børns vilkår i et krigshærget land, barnefødsel i en krigszone og børnekidnapning i Europa.
Endelig er der den charmerende britiske kortfilm "Stutterer" om en stammendes mands nervøsitet forud for den første date med en pige, som han har skrevet med igennem længere tid.
Favoritten i den korte animationskategori er en underfundigt morsom men også personlig film om en lille drengs svære valg – sport eller religion? "Sanjay’s Super Team" modtog for nyligt betydelig eksponering som forfilm til den populære "Den gode dinosaur", hvilket ikke har skadet dens favoritværdighed.
Den får dog kamp til stregen af bl.a. den herligt fabulerende "Bear Story" og den videnskabelige vision "World of Tomorrow". Den russiske "We Can’t Live without Cosmos” indeholder også en advarsel til os om at tage naturen og miljøet mere alvorligt. Endelig må man ikke glemme outsideren "Prologue", der både rummer nøgenhed og vold, og i den grad uegnet for børn.
Efter at have set alle filmene efterlades vi med indtryk af, at fremtiden nok byder på udfordringer, men at der for filmbranchen i det mindste er håb.
Bedste animerede kortfilm:
“Bear Story” Gabriel Osorio og Pato Escala *****
“Prologue” Richard Williams og Imogen Sutton *****
“Sanjay’s Super Team” Sanjay Patel and Nicole Grindle ****
“We Can’t Live without Cosmos” Konstantin Bronzit ****
“World of Tomorrow” Don Hertzfeldt ****
Bedste kortfilm:
“Ave Maria” Basil Khalil og Eric Dupont ****
“Day One” Henry Hughes ****
“Everything Will Be Okay (Alles Wird Gut)” Patrick Vollrath *****
“Shok” Jamie Donoughue *****
“Stutterer” Benjamin Cleary and Serena Armitage *****
Kortfilmene kan ses i Cinemateket ultimo feb./primo marts 2016.