NØDDEKNÆKKEREN

★★★★☆☆

Det Kongelige Teaters julegave til publikum er atter engang at spille NØDDEKNÆKKEREN på Gamle Scene.

Forestillingen forbliver da også et charmerende udstyrsstykke af Anthony Ward. Hans overvejende klassiske kostumer fremstår også mere venlig ved vores øjeæbler end Dronning Margrethes i den tivoliske version af samme historie, men hendes var til gengæld mere originale.

Det Kongelige Teater vinder dog på point, for de kan – endnu – bryste sig af levende musik i orkestergraven. Det betyder så også, at har trompetisten en dårlig dag, må man tage det med, og det gør vi så.

Men når så også sukkerfeens kavaler mister grebet på sin sukkerfe, og dermed gør eftermiddagens dansemæssige højdepunkt til en noget usikker affære, håber man så småt, at iscenesætter og balletchef Nikolaj Hübbe snart kigger forbi for at stramme lidt op hist og her.

Den lille Niclas Bechs præstation som Frits skal der dog ikke pilles ved, han virkede mest veloplagt af alle denne eftermiddag.

Pjotr Tjajkovskijs udødelige toner fortjener at blive præsenteret på fineste vis, som det p.t. sker på Malmø Opera i "Eugen Onegin". På Det Kongelige Teater bliver NØDDEKNÆKKEREN heldigvis også en fornøjelse – blot ikke helt af samme format.