★★★★★☆
Teater Vestvolden i Hvidovre er gået sammen med Hils Din Mor om at producere ungdomsforestillingen FUCKING ÅMÅL baseret på Lukas Moodyssons film af samme navn.
Julie May Jakobsen har på forbilledlig vis stået for dramatisering og får fortalt historien på en god times tid uden at vi savner noget.
Iscenesætter Mia Lipschitz udviser ikke bare mod men også evne til at konfrontere det ungdommelige publikum med en række væsentlige spørgsmål omkring kærlighed og seksualitet, selvmordsforsøg samt misbrug af mobilfotos. Hun er velsignet med tre meget forskellige skuespillere, der alligevel formår at varetage samtlige roller, så de udgør en helhed.
I den kvælende forstadsidyl Åmål, en puttenuttet lyserød verden flot forløst af scenografen Katrine Gjerding, keder pigen Agnes sig bravt. I Christine Sønderris fortolkning ser vi først en mopset teenagetøs, men efterhånden forstår vi hvorfor, og Sønderris får på følsom vis lukket op for et skrøbeligt pigesind.
Mia Lerdam er på lignende vis både møgirriterende som den flotte selvfede Elin, indtil hun pludselig får øje på et sjældent menneske, der interessere, og forstår at reagere på det.
Omkring dem skaber René Benjamin Hansen et galleri af farverige karakterer som bl.a. en menses-fikseret storesøster, et knallertkørende engangs-knald, en sødladen far og en forbitret kørestolsbruger.
FUCKING ÅMAL er stærk kost – men ikke for stærk for et teenagepublikum. Forestillingens store temaer synes oplagt til diskussion efterfølgende, for man fornemmer virkelig, at de optager vor tids teenagere.
Man kan derfor roligt drage til Hvidovre eller hvor denne væsentlige forestilling end må spille fremover. Gå glip af den bør man i al fald ikke.
