★★★☆☆☆
Helsingborg Stadsteater og Malmø Opera har sammen skabt en turné-udgave af MY FAIR LADY, der p.t. turnerer Sverige rundt og denne aften er på besøg i det hyggelige Lunds Stadsteater.
Orkesteret er reduceret til to klaverer og en kokosnød, og det fungerer faktisk acceptabelt, selvom vi ikke bliver beruset Frederick Loewes udødelige musik i denne omgang, men nøjes med at nyde den.
Som dansker må man også undre sig over flere af de kuriøse svenske oversættelser. Alan Jay Lerners raffinerede tekster kommer sjældent helt til sin ret på dansk. men at sangen om regnen i Spanien nu handler om rejer, der spises med majonæse, forekommer bizart.
Scenografisk skuffer forestillingen – en sofa og et bord med blomster synes at være essensen. Behøver en turné-forestilling virkelig se så tarvelig ud?
Som oftest når Malmø Opera er involveret synges der som minimum nydeligt, men Annica Edstam virker for gammel til at være blomsterpige og Lindy Larsson for ung til at være Higgins. Hendes jordnærhed klæder rollens første del, men vi fortrylles aldrig for alvor af hendes forvandling. Lindy Larssons bud på Higgins virker forfriskende moderne i sit kropssprog, men figuren forbliver det meste af vejen en fjollet karrikatur. Først til sidst, da han sidder ensom og blottet tilbage på gulvet og lytter til Elizas stemmer, bliver han et menneske.
Bengt Krantz virker godt placeret som Elizas far og Jörgen Düborg har en vis stil som Pickering, men ellers når vi sjældent over det jævne.
Anna Novovics iscenesættelse af MY FAIR LADY afslører viljen til at gå nye veje med dette velkendte værk, men desværre ikke evnen. Så det blev desværre kun en fair lady, men aldrig MY FAIR LADY.
