★★★☆☆☆
Den argentiskfødte instruktør Gaspar Noé chokerede sædvanen tro på filmfestivalen i Cannes -denne gang med frimodige sexscener i sin seneste film LOVE.
Karl Glusman har rollen som en liderlig og velhængt instruktør-wannabe, hvis komplicerede relationer til to kvinder har en destruktiv virkning på alle tre.
Den generelt overvurderede Noé antyder en social dimension bag dette trekantsdrama, der synes at antyde, at fattigdom medfører kedsomhed, og at erotikken fødes af kedsomheden. I smukt belyste scener tilsat stemningsmættet musik oplever vi den fysiske kærlighed mellem mennesker. Scenerne virker dog unødigt lange men befriende ligefremme.
Derimod virker dialogscenerne oftest på kanten af det dilitantiske – ikke mindst de håbløst uoverbevisende skænderier. Glusman har dog en vis sårbarhed i sit nøgne ansigt, og evnen til at røre os med sit stumme spil. Pigerne omkring ham ser nydeligt ud, men spiller ualmindeligt rædselsfuldt.
Ligesom BOYHOOD drager også LOVE fordel af den tid, der passerer mellem første og sidste optagelse, og vi bliver vidne til kontrast mellem den første forelskelse og det sidste knald. Så selvom LOVE ikke kommer i nærheden af BOYHOOD rent kunstnerisk, så fremstår den som Noés mindst ringe film til dato.
