MÅNEDENS INTERVIEW:

TAMMI ØST

På Aalborg Teater kan man i øjeblikket nyde den tredobbelte Reumert-vinder Tammi Øst i den krævende hovedrolle som Ljubóv i Anton Tjekhovs klassiske mesterværk "Kirsebærhaven".

"Jeg er forelsket i Ljubóv. Hun er en overskudsdiva, men også en barnlig retningsløs kvinde uden ansvar. Hun kommer dog overens med sin skæbne. Hvis ikke hun har et vis overskud til sidst, ender det som een lang flæbende afsked. Det er ikke et spørgsmål om det er tragedie eller komedie, for det kan sagtens være begge dele på een gang. På det punkt adskiller Tjekhov sig ikke fra Nikoline Werdelin.

Det er også en fornøjelse at få lov til at være så barnlig. Jeg legede aldrig som barn, var altid meget alene, sad bare og spillede guitar. Jeg var også vildt genert på teaterskolen. Måske er det derfor jeg idag godt kan li’ at gå til kanten ?"

Selvom Tammi Øst hører blandt vores mest nysgerrige og erfarne skuespillerinder, er det første gang, hun arbejder på en af landsdelscenerne.

"Tempoet i byen er anderledes end i København, men arbejdsmæssigt er der ikke den store forskel. Jeg har jo også arbejdet sammen med Morten Kirkskov før, og undervist to af de unge på teaterskolerne.

Der er dog en fasttømrethed på en landsdelsscene, et særligt sammenhold. Man er stolte af teatret, og med rette. Jeg har da også selv set flere gode forestillinger på Aalborg Teater. Samtidig føler man sig utrolig velkommen, De er virkelig gæstfri og man bliver en del af familien."

Tammi Øst har dog aldrig selv følt sig tilpas ved at være ensemble-skuespiller.

"Jeg har altid været nervøs for at komme til at sidde fast, gå i stå. Og så bryder jeg mig ikke om, at andre skal bestemme hvad jeg skal spille. Men det er naturligvis en sandhed med modifikationer."

Et tidligt gennembrud indtraf på Det Kongelige Teater, hvor Tammi Øst medvirkede i "Faust" overfor bl.a. Erik Mørk og Bodil Kjer.

"Det var en stor udfordring så tidligt at skulle spille på vers. Så selvom jeg havde gået på Statens Teaterskole, kom jeg i en slags kongelig elevskole hos Erik Mørk og Sam Besekow, der lærte mig, hvornår jeg kunne gå op og ned på replikkerne. Det var nok der, at jeg for alvor begyndte at interessere mig for sprog. Jeg linkede det til musik. Sprog og musik ligger også det samme sted i hjernen."

Siden er det blevet til en tilsynelandende endeløs række af teatertriumfer: Fra "Dark" og "Liebhaverne" til "Med venlig deltagelse", "Stuk" og "Misantropen". Eventuelle fiaskoer fortoner sig heldigvis i glemslens mørke.

Man kan undre sig over, at filmbranchen ikke har haft mere bud efter Tammi Øst siden hendes internationalt anerkendte præstation i Max Von Sydows "Ved Vejen".

"Jeg har været ude for at blive interviewet i forbindelse med en TV-rolle, hvor intervieweren sagde "sjovt at se dig igen", som om jeg intet havde lavet i mange år. Fordi teaterarbejdet ikke har den opmærksomhed i medierne som det havde engang. Da jeg blev uddannet i 80erne, fik en forestilling på Det Kongelige Teater ofte hovedomtale på avisernes forsider.

Man bliver sorgfyldt af at føle sig andenrangs. Når alle vil skrive om film, ingen om teater. Jeg vender det indad, og det giver mindreværdskomplekser. Men man gider jo heller ikke ende i "fisse-blokken", fordi man er blevet småbitter over, at jævnaldrende mænd på film altid skal giftes med kvinder på 35.

Jeg mangler jo heller ikke arbejde, er bare skrækkelig grådig. Og det holder aldrig op. Jeg savner da at lave film, men elsker heldigvis stadig at lave teater."