★★★☆☆☆
Den rigeligt nuttede Mark Ruffalo agerer Cameron, en manio-depressiv familiefar, der kæmper med at holde skruen i vandet, mens hans fraflyttede hustru tager en uddannelse i New York. Cameron er alene med sine to småpiger, og det kommer der nogle overvejende morsomme episoder ud af.
For filmens manuskriptforfatter og instruktør Maya Forbes har historien sikkert været dybtfølt, men hun undergraver sin egen seriøsitet en smule ved næsten udelukkende at fokusere på de maniske anfalds pudsige virkninger. Det gør aldrig rigtigt ondt, selvom Mark Ruffalo spiller udmærket, mens hans hyggebamse-fremtoning står også lidt i vejen for den oprigtige smerte.
Men hørte man til dem, der morede sig kosteligt over de såkaldte komiske passage i "Rainman" med Dustin Hoffman, vil man sikkert også finde en del at grine af her. Omvendt vil filmen muligvis være en prøvelse for manio-depressive og måske i særdeleshed for deres pårørende. Skal man nyde INFINITELY POLAR BEAR gør man i al fald klogest i kun at betragte den som en romantisk komedie, og i mindre grad som en film med et seriøst budskab om hvordan man lever med denne lidelse.
