★★★☆☆☆
Ivan Vyrypaevs russiske stykke ILLUSIONER virkede faktisk stærkere ved årets European Readings end ved den opsætning, man kan opleve på Husets Teater. Hvor man ved European Readings nød tekstens litterære kvaliteter, gør Simon K. Bobergs opsætning snarere de dramatiske mangler synlige. Endnu en el-pære scenografi formet som ramme om såvel et sminkebord som et fortæppet låner noget unødigt teatralsk til opsætningen, som virker aldeles unødvendig.
ILLUSIONER starter festligt med een nærmest uhyggelig lang kærlighedserklæring fra en døende mand til sin hustru. Men da hustruen kort før sin død åbenbarer sin sande kærlighed til mandens ven, er det blot det første brud på de illusioner, der udgør et menneskeliv.
Skuespillerne udviser elegance og underfundig humor, men man havde faktisk foretrukket dybde og indlevelse. Marie Bach Hansen klarer sig bedst i kraft af sin udtryksfulde sangstemme, mens Jon Lange forekommer lidt for tilbagelænet til for alvor at gøre indtryk. Morten Brovn havner i et slemt overspil, fordi han ikke tør tage teksten alvorligt, og Stina Mølgaard savner format til at løfte den krævende men ikke uinteressante tekst.
Man kan jo starte med at købe et program, hvori teksten er indeholdt, og så derefter tage stilling til, om man har behov for at se det opført. Husets Teater fortjener i al fald ros for at give os muligheden for at se et nyt russisk skuespil.
Måske ordene havde fået mere vægt med et ældre hold spillere til at portrættere stykkets oldinge?
