★★★☆☆☆
Philippe Garrel er i Danmark næsten mest kendt som far til skuespilleren Louis Garrel ("The Dreamers"). Han har dog begået over 30 film i kølvandet på nybølgens ikoner Francois Truffaut og Jean-Luc Godard og kendetegnes ved små enkle historier fortalt i sort-hvide billeder. Det gælder også hans seneste, I SKYGGEN AF KVINDER ("’L’ombre des Femmes"), hvori han skildrer en moderne trekantshistorie – med med umiskendelig cadeux til de gamle mestre. Han har da også allieret sig med en af de tunge herre i branchen, selveste Jean-Claude Carrière, der som den eneste har modtaget en æres-Oscar for manuskriptskrivning.
Desværre synes Carrière ikke at have haft tilstrækkelig med indflydelse på det endelige resultat, der forekommer mere banalt end godt er. Kort fortalt handler filmen om en ung dokumentarfilm instruktør, der igennem længere tid har en affære, men hvis verden kolapser, da hans samleverske pludselig får sig en elsker.
Heldigvis får filmen hjem af tre gode skuespillere. Stanislas Merhar vandt i sin tid en César for filmen "Kemisk rens", men her har Philippe Garrel sat ham til at surmule i en times tid, og det kobler publikum af historien. Synd, for han er omgivet af to glimrende skuespillerinder.
Clotilde Courau, der helt tilbage i 1990 modtog European Film Award for "Le Petit Criminel" får grædt en del, men rollen virker denne gang som for meget af et martyrie. Og i lighed med elskerindens figur, hvor neurotisk charmerende hun end bliver fremstillet af Lena Paugam, så præges de begge i for udpræget grad af et forældet kvindesyn. For dem begge er manden omdrejningspunktet i livet for hvem de udholder næsten grænseløse ydmygelser.
Men heldigvis kan vi konstant glæde os over Renato Bertas betagende billedside, der ikke blot hylder nybølgeinstruktørerne men også låner inspiration fra amerikansk independent film, som f.eks. "Stranger than Paradise". Så rent visuelt kan man hævde, at det lykkes for Philippe Garrel at finde den store verden i den lille.
