★★★★☆☆
Heldigvis viser David Frankels HOPE SPRINGS sig at være andet og mere end den beslægtede Hollywood-komedie "Det’ indviklet", der ligeledes havde Meryl Streep i hovedrollen. Fordi HOPE SPRINGS tager i højere grad sine karakterer alvorlige, og giver samtidig et for genren ganske åbenhjertet skildring af et ældre pars problemer med kærlighedslivet.
Allerede fra filmens vidunderlige åbningsscene, hvori Meryl Streeps Kay forgæves er ude på narrestreger, fornemmer man, at ægteskabet vakler. Vanessa Taylors begavede dialog gør det til en fornøjelse at følge parrets udvikling, der virker uhyre troværdig og aldrig forfalder til lette løsninger. Filmen vover at tage fat i et ægteskabs mest ømtålelige emner på en måde, der gør at filmen ikke bare underholder men også vil kunne gavne mange ældre ægtepars samliv.
Det er svært at forestille sig et bedre selskab end Tommy Lee Jones og Meryl Streep. Der klæder Jones at lægge lidt komisk distance til sin sædvanlige macho-mand. Og man forstår sagtens, hvis han bliver nyforelsket i Meryl Streep. Selv efter et rekordstort antal Oscar-nomineringer formår hun at finde udtryk, man aldrig har set hende lave før. Samspillet leder tankerne hen på Meryl Streep/Robert de Niro-filmen "Falling In Love", for HOPE SPRING er også primært det, man i fagsproget kalder for en "two-hander". Det vil sige en film, der i den grad er bygget op om og bæres af to store skuespillere. Det bør dog ikke herske tvivl om, at Tommy Lee Jones og Meryl Streep leverer varen – og mere til.
