af
Jacob Wendt Jensen
Danske Dramatikeres forlag
Sidste år kunne man fejre 300-året for den første gang, at der blev sagt danske replikker fra en dansk teaterscene. Det skulle gå 184 år før end nogen orkede at stifte forbundet Danske Dramatikere.
Men Emma Gad gad. Hun blev efter eget valg først næstformand og siden formand (begrebet forkvinde måtte også hun vente på), og en skarp forfatter – ikke kun om “Takt og Tone”.
Foreningens historie fortælles af den både fyndige og kyndige Jacob Wendt Jensen med prægtige og relevante teatertegninger, malerier og fotografier. Et foto af den kun 22-årige kommende verdensstjerne Asta Nielsen (som den bebrillede frøken Prip!) i sin kommende svigermor Emma Gads skuespil “Et sølvbryllup” er en teaterhistorisk perle, og i det hele taget er bogens første del også den rigeste.
Herefter følger en række interviews-dominerede portrætter med væsentlige øjenvidner fra 1960’erne og frem til i dag. Fra Leif Petersen, Sten Kaalø og Astrid Saalbach til Line Knutzon, Madame Nielsen og Christian Lollike.
Jo længere vi kommer frem i tiden, jo mere undrer man sig over valgene, og at en dramatiker så betydelig som Nikoline Werdelin ikke har fået sit eget kapitel, forekommer mildest talt besynderlig. Helt ubegribelige forekommer de fleste af valgene af øjenvidner fra de sidste to årtier – i hvert fald hvis fokus har været på deres sceniske betydning.
ø
Men Julie Maj Jakobsen er naturligvis med og sammenfatter givet også andre dramatikeres oplevelser med ordene “Branchen er præget af usikkerhed, hvilket ikke gør den speciel generøs”.
“Set udefra” er den ikke helt indlysende overskrift på bogens tredje og sidste del, hvor det ikke er dramatikerne men i al fald andre, der beskæftiger sig med dramatik, som kommer med mere eller mindre interessante kommentarer. Udover fem personer med tilknytning til produktion af scenekunst omfatter det også en teaterkritiker, en filminstruktør og en film- og tv-forsker. Her ville det måske have været mere vigtigt med bidrag fra teaterhistorikere frem for filmfolk – bogens emne taget i betragtning.
Mest interessant er den tidligere teaterdirektør Emmet Feigenbergs observation: “Der kan være en fare for dramatikken som en unik kunstart, hvis dramatikerne bliver alt for meget team-workers på et hold.” Det gør Danske Dramatikere klogt i at lytte til, hvis dansk dramatik fortsat skal have en chance på de store scener om 300 år.
(Michael Søby)
