APOLLONIAN BLACKOUT

★★★★☆☆

Ifølge den apollinske livsforståelse, der udspringer af den græske mytologi, er mennesket et underordnet væsen, der ikke skal have for høje forventninger til livet, men i stedet underordne sig vilkårene og ydmygt finde sin plads i tilværelsen. Det er godt at vide, inden man bevæger sig ind til teatret Sort/Hvid i Staldgade.

Der præsenterer Sort/Hvid, Kaja Management og Hess Is More en ganske usædvanlig koncert, der indeholder så mange teatertralske elementer, at man med sindsro også kan definere den som en teaterkoncert. Ikke mindst Christian Friedlländer og Dicki Lakhas langbords-scenografi leder tankerne hen på den sidste nadver, og udvalgte personer blandt de overvejende stående publikummer inviteres da også til bords, eller bydes på et lille glas.

Musikerne er klædt i Henrik Vibskovs pragtfulde storternede kostumer, der matcher omgivelserne – ikke mindst gulvet.

På det til stadighed voksende langbord flyder det med farverige uappetitlige lagkager og diverse former for eksotiske frugter, som man genkalder fra gamle malerier. I dette kulinariske virvar bliver der også plads til musikerne og deres instrumenter – både elektroniske og diverse former for slagtøjsinstrumenter. Som forestillingen skrider frem, får vi også andre instrumenter på banen, og enkelte publikummer inddrages også i at spille musik. Et par får således en kniv hver, som de skal slå mod hinanden.

Fortæppet går op, gardiner går til side og hver gang ændrer teaterkoncerten karakter – ikke kun visuelt. Vi kommer længere ind i rummet, men også dybere ned i sjælen via et hypnotiserende værk, der tilsyneladende gentager sig selv – både musikalsk og tekstmæssigt, men som hele tiden udvikler sig – fremad.

Scenograferne har også iscenesat forestillingen sammen med Mikkel Hess, der også er ansvarlig for kompositionen, og med den erfarne teatermand Tue Biering som instruktionskonsulent.

Musikken trækker både på en jazzet melllem- og sydamerikansk musiktradition, men også den afrikanske musik synes at have påvirket resultatet, der ikke lyder som nogen anden teaterkoncert i øjeblikket, og det er i al fald et kompliment.

(Michael Søby)