★★★★☆☆
Hella Joof har begået en både munter og tankevækkende filmatisering af Stine Pilgaards roman METER I SEKUNDET, der indbragte forfatterinde De Gyldne Laurbær i 2020. Man behøver ikke at have læst bogen for at få udbytte af historien om den rigeligt rapkæftede Marie, der er så uheldig at forelske sig i en mand, der får job på Vælling Højskole.
Man siger ikke så meget – og slet ikke til fremmede – i den del af Jylland, men Maire forekommer nu heller ikke omstillingsparat i alle henseender. Så spørgsmålet er, om Marie får nok af luften i bageriet eller om kærligheden til den eneste ene vil vare ved?
Om det er Sofie Torps roller eller præstationer, der begynder at ligne hinanden mere og mere, kan være svært at afgøre, men Marie hører afgjort til en af Sofie Torps mest komplekse indsatser på film.
Thomas Kwan er dejlig lun som hendes elskede, og samtidig næsten øretæveindbydende i sin håbløse naivitet. Lotte Andersen agerer højskolens selvfed forstanderinder, Rikke Bilde og Maria Rossing spiller frelste lærerinder og Christian Tafdrup er herlig dvask som en pårørende, der – modsat Marie – har fundet sig i sin skæbne. Malaika Berenth Mosendane har rollen som den mest anmassende af eleverne.
Bodil Jørgensen dukker også op som dagplejemor, Johanne Louise Schmidt og Anders Brink Madsen morer som nogle farverige kørelærere og Anders Agger forbliver på godt og ondt Anders Agger.
Hella Joofs djærve form for humor fornægter sig heller ikke denne gang, men METER I SEKUNDER har også en finhed – ikke mindst scenen mellem den bramfrie brevkasseredaktrice og en af hendes brugere (bevægende fremstillet af Jens Jørn Spottag).
Filmen bekræfter i al fald, at vi kan ikke undvære den årlige Hella Joof-film, for hun kan vist rumme meget mere, end Marie nogensinde kommer til.
