★★★★☆☆
Danmarks ældste friluftsteater har atter engang taget operetten MØD MIG PÅ CASSIOPEIA på repertoiret, og serverer den nu som musical med over 200 mennesker foran eller bagved scenen.
MØD MIG PÅ CASSIOPEIA regnes med rette som en af dansk filmhistories største klassikere og Bodil Kjer vandt en uhyre velfortjent Bodil (en statuette, der ikke uden grund bærer hendes navn) for sin uforglemmelige muse.
I Nyborg har man digtet videre på Vase og Fuglsangs kun delvis vellykkede udgave fra Folketeatret, og man må desværre konstatere, at den nye version ikke er en forbedring. Alt for ofte virker tilføjelserne som dramatiske stopklodser, der bremser handlingen og gør forestillingen alt for lang. Man skal nemlig ikke undervurdere Flemming Lynge og Børge Müllers elegante forlæg, der er inspireret af klassiske Hollywood-komedier som "Himlen må vente", "Her kommer Mr. Jordan" og "Venus på viften".
Der er intet galt med at ville modernisere en klassiker, men skal man gøre det, bør det gøres med stil, og den forekommer desværre ikke gennemført i Jesper Duponts iscenesættelse. Nikolaj Heiselberg Traps periodesikre scenografi er dog et plus med flyverløjtnanten Harrys periodesikre lejlighed og bagscenens smukke teaterrum som højdepunkter.
Peter Friis’ koreografi forekommer ganske dynamisk, men når han insisterer på at få elementer fra Bob Fosses "Sweet Charity"-koreografi fra 60’erne med i forestillingen, så bryder han stilen, og dermed illusionen.
De fire hovedroller er noget uegalt besat, hvilket er bevidst, men man glæder sig over, at "Musens sang", forestillingens emotionelle hjerte, i det mindste synges kønt, og at spillelysten synes at være tilstede hos samtlige medvirkende.
Men når forestillingen i sidste ende bliver en succes, så skyldes det Kai Normann Andersens udødelige musik. Ikke alle de nye musikarrangementer yder den fuld retfærdighed og de klodsede medley’er burde i højere grad havde haft fælles tema for at fungere dramatisk.
Mod slutningen får vi Andersens "stemningsmelodi" fra 1949-filmen "Lejlighed til leje", hvor den blev sunget af Elsa Sigfuss. Her vil det have været mere passende med Kai Normann Andersens operette-duet "Man elsker kun een gang" fra filmen og operetten af samme navn, da det var denne films succes – med Else Marie og Hans Kurt i hovedrollerne, der banede vejen for Torben Anton Svendsens filmoperette "Mød mig på Cassiopeia".
Måske man skulle forsøge sig med "Man elsker kun een gang" til næste år, og så gerne med lidt større fornemmelse for og forståelse af det originale materiale. Den nye slutning er da meget sød, men mon ikke, der er mange, der alligevel vil savne den fjollede svenske udgangsreplik?
(Michael Søby)
