★★★★☆☆
På teatret Edison i en sidegade til Gammel Kongevej i København finder man C:NTACT. Her specialiserer man sig i at give mennesker fra forskellige kulturer, i særdeleshed unge, en stemme og dermed en chance for en ny selvopfattelse og en fornyet kontakt til samfundet og til andre mennesker. Da det er de unge selv, der formidler historierne i et teatralsk format, giver det en helt særlig autenticitet, der slet ikke kan undgå at berøre sit publikum – uanset alder.
I BROKE møder vi 8 unge mennesker, der alle har det til fælles, at de lider af økonomisk mistrivsel – eller sagt på en mindre akademisk og mere ungdommelig måde: De er på røven.
Camilla er vokset op med en alkoholisk mor, der kunne servere øllebrød som aftensmad tre gange om ugen. Alex er trans, og har rejst rundt i Europa uden en krone på lommen. Saqi kæmper med hash-afhængighed. Eric er kommet sig over det bristede kærlighedsforhold, der bragte ham til Danmark.
Abdallah er storebror til seks søskende, men kom som barn i dårligt selskab, indtil hans boss fik ham på andre tanker. Linja føler sig mest som grønlænder, for når hun er i Danmark, tænker folk primært på, hvad der er mit og hvad der er dit. Angie er et splittet skilsmissebarn med en thailandsk mor og en dansk far. Line rejste gratis med bus for at få råd til mere vin og måtte flygte fra kontrolløren, men har i dag lært, at det bedre kan betale sig at bruge rejsekort.
Man mærker i positiv forstand sårbarheden i deres formidling, men det styrker i grunden blot troværdigheden. De medvirkende har deltaget i en teatershop ledet af Aisha Thorsen, der også har skrevet en del af den musik, som er en del af forestillingen. Og på trods af en skidt start på tilværelsen, så har de unge også grund til at synge, og man aner det nødvendige mod til forandring hos samtlige medvirkende.
Instruktør Runi Lewerissa betoner fællesskabets betydning i sin nænsomme iscenesættelse, og det virker også som om det fællesskab, som en forestilling er, har givet de medvirkende fornyet styrke. Det gør forestillingen oplagt som skoleforestilling, men også folk uden for skolesystemet kunne have udbytte af at se BROKE. En rigtig hjerteknuser, der indbyder til empati og omsorg.
(Michael Søby)
