★★★★☆☆
Selv den visionære operachef John Fulljames kan næppe havde forudset, at Dmitrij Sjostakovitjs første opera – baseret på en novelle af ukrainske Nikolai Gogol – ville føles så aktuel og relevant som tilfældet var til premieren.
Operaens store scene sydede af liv, og en ældgammel politisk satire blev på forunderlig vis vakt til live af Alex Ollé og hans mediscenesætter Susana Gomez i en organisk scenografi af Alfons Flores.
Den groteske fortælling tager sin begyndelse, da en bager til sin overraskelse finder en næse i sin morgenmad. NÆSEN viser sig at tilhøre bureaukratet Kovaljov, der bliver temmelig forfædet ved konstateringen af, at hans næse er væk. Til hans forbløffelse genkender han en dag NÆSEN, der nu er nået højt til vejrs i klassesamfundet og er iført en fornem statsråds-uniform.
For fjerde gang i denne sæson yder Palle Knudsen en fortræffelig hovedrollepræstation, hvor humor og elegance går hånd i hånd.
Blandt de øvrige glæder man sig over Simon Duus som den stakkels bager, Conny Thimander som overbetjent – og eunuk – samt den storartede Hanne Fischer som henholdsvis adelig olding og officersfrue.
Gert Henning-Jensen er ved fin stemme i rollen som "næsen", og Jonathan Koppel formår også at gøre sig positivt bemærket bl.a. som Jaryzjkin og Pjort Fjodorovitj.
Der var tydeligvis begejstring for såvel kor som orkester denne aften, og dirigenten Hossein Pishkar nød tydeligvis at formidle dette vitale ungdomsværk sammen med de dygtige musikere og sangere.
Heller ikke kulinarisk holder man sig tilbage i Operaen, for man skulle jo nødigt stå i skyggen af Skuespilhuset på den anden side af vandet. Der serverer man p.t brasseret penis i forestillingen "Kannibalen" på lille scene, mens man på Operaens store scene får en opskrift på næse – tilsat vodka og eddike! Velbekomme!
(Michael Søby)
