X

★☆☆☆☆☆

Hvis der er to filmgenrer, der i den grad bliver hjemsøgt af dårlig smag, så er det gyser- og pornofilm. Nu forener instruktøren Ti West de genrer i et ligefrem smagløst værk med titlen X, så publikum er advaret.

Filmens ene stjerne gør til den autentiske miljøbeskrivelse, da bussen med det tvivlsomme navn "Plowing Service" i 1979 begiver sig til en øde farm i Texas. Ombord i bussen er et lille hold enthusiastiske unge mennesker, der har planer om at indspille en pornofilm, men deres værter – et uappetitligt gammel ægtepar – har andre planer.

Om det er de usexede og relativt bonerte pornofilm-optagelser eller de mange blodige mord, der udløser kvalmen, må være op til den enkelte at vurdere. men der er i al fald ingen af de medvirkende, der skal forvente en Oscar-nominering til næste år.

At Ti West tydeligvis har studeret begge genrer bliver aldrig brugt til andet end pastiche, og X er i den grad blottet for kunstneriske kvaliteter og tilmed temmelig kedsommelig i sin brug af klichéer. Så nej – lad være med at bruge dine penge på denne idiotiske og ganske ligegyldige film.